Om mig

Velkommen til JOSEPHINE N.B. VALENTIN

Den korte: Jeg hedder Josephine, er født i 1992 i sydvestjyske Esbjerg, i hvilken kommune jeg også er opvokset. Siden har jeg uddannet mig inden for litteratur og dramaturgi, blevet gift, fået to børn og flyttet hjem til Esbjerg, hvor jeg arbejder på Esbjerg Kommunes Biblioteker.

Den lange: Der var engang to mennesker som mødte hinanden og tænkte “Lad os få verdens bedste barn.” Det gjorde de og resultatet blev mig: Josephine Nobre Valentin. Og hvilket barn, jeg kunne lide bøger og programmet Lykkehjulet, spiste citroner og kunne give folk fingeren i en meget ung alder. Faktisk blev jeg kaldt Egon, til jeg var ret gammel.

Ej jeg skal nok spare dig for meget mere, der ikke er skriverelateret.

Læser op til et arrangement på Vostrup Efterskole

Da jeg var 17, fik jeg en plads på Forfattergrundkursus (FGK) i Esbjerg, hvilket jeg gik på i 3½ år. Her lærte jeg, at skal jeg være god til at skrive, skal jeg læse (det gjorde jeg nu rigeligt af i forvejen) og at give andre feedback er en god måde at lære om tekst, samt at kritik er vigtigt, givende og godt. Men også at skrivefællesskab er fantastisk, det behøver slet ikke at være ensomt at skrive.

Jeg elsker at performe og at læse op for andre. Det gav FGK mig mulighed for til alle mulige ting såsom byfester, festivaler og oplæsningskoncerter.

Jeg blev en del af National Novel Writing Month (NaNoWriMo) mens jeg boede i Aarhus. Her forsøger mennesker verden over at skrive 50.000 ord i løbet af november. I dag er jeg så heldig at være regionalt bindeled til den danske region og skabe skrivefællesskab i november. Spørg mig endeligt om det.

Jeg har været så stinkeheldig at arbejde for Brønderslev Forfatterskole. Det er en uges ophold i sommerferien for 13-20-årige, hvor eleverne får lov til at gå dybt ned i deres skrivetalent. Det er et talentudviklingsprogram, hvor den unge bliver taget seriøst i sit forfatterskab og undervises af nogen af Danmarks dygtigste forfattere. I mit arbejde har jeg dannet skrivefællesskab, lavet utallige skriveøvelser og læst mange, mange tekster og givet feedback på dem.

Jeg er medstifter og i bestyrelsen for foreningen Skriveunderviser. Vi har til mål at danne netværk for skriveundervisere, samt en oversigt over alle skrivetilbud og -kurser i Danmark. Er det noget du gør dig i, så kom og hver med!

Jeg elsker at læse. Jeg læser bredt, men især tegneserier og dansk kvindelitteratur er jeg vild med! Jeg er Batman fan hele vejen igennem.